Revisionspligt

Flere virksomheder er omfattet af revisionspligt, og det betyder, at de har pligt til at få deres årsregnskab revideret af en autoriseret revisor. De specifikke krav afhænger af den regnskabsklasse, som virksomheden er i. 

“Det er afgørende for os at være gennemsigtige i vores arbejde, så vores kunder altid har en føling med deres økonomi.”

RH Revision, regnskab, bogføring
Haci Yalcin
Partner

Hvad betyder revisionspligt?

Revision i Valby, Haci


Læs med her, og få yderligere indsigt i, årsregnskaber, krav til revision og de øvrige krav, virksomheder er underlagt.

Helt grundlæggende betyder revisionspligt blot, at nogle virksomheder er underlagt et krav om, at en revisor skal revidere det årsregnskab, de har udarbejdet. Indberetningen af en årsrapport er obligatorisk for samtlige danske virksomheder, men de nærmere krav til revision og årsregnskab afhænger af en virksomheds størrelse og hvilken regnskabsklasse, den pågældende virksomhed er en del af.

hVILKE VIRKSOMHEDER ER OMFATTET AF REVISIONSPLIGT?

Revisionspligt gælder for næsten alle større virksomheder, som er oprettet med et dansk CVR-nummer. Det er kun personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er), som ikke er underlagt et krav om et årsregnskab. For anpartsselskaber er indberetningen af et årsregnskab f.eks. ikke tilstrækkeligt. Årsregnskabet skal nemlig godkendes af en autoriseret revisor. De følgende virksomhedstyper er underlagt kravet om revision: 

  • Aktieselskaber
  • Børsnoterede selskaber
  • Anpartsselskaber
  • Erhversdrivende fonde 
  • Selskaber med begrænset ansvar
  • Statslige selskaber
Pligten til at involvere en revisor indebærer et krav om, at en revisor undersøger, om virksomhedens regnskaber er udført korrekt. Det vil sige, at tallene skal stemme overens, og at årsregnskabet tegner et realistisk billede af virksomhedens situation. Nogle brancher og virksomhedstyper er ligeledes underlagt et krav om at vedlægge en revisorerklæring

Hvem kan fravælge revision?

Ikke alle virksomheder er omfattet af revisionspligten. Det er muligt for de helt små virksomheder af fravælge revision. Danske virksomheder er opdelt i regnskabsklasse A, B, C og D, og regnskabklasserne angiver virksomhedernes størrelse og de regnskabsmæssige krav, de er underlagt. Enkeltmandsvirksomheder i regnskabsklasse A er ikke forpligtet til at udføre revision, og nogle virksomheder i regnskabsklasse B kan i særlige tilfælde også undlade revision. Det samme gælder for nye virksomheder. Det er dog under den forudsætning, at virksomheder holder sig inden for visse krav og værdigrænser.

Er din virksomhed underlagt revisionspligt?

Ved revisionspligt skal årsregnskabet gennemgås af en godkendt revisor, det vil sige en statsautoriseret revisor eller registreret revisor. RH Revision er et statsautoriseret revisionsselskab, hvor du er garanteret en gennemgang af dit regnskab af højeste kvalitet. Vi sørger for at levere revision af højeste kvalitet, så du overholder alle gældende krav og regler, og at du i samme ombæring får et indblik i din virksomheds økonomi. Vi er derfor det oplagte valg, hvis du har behov for revision.

Hvis din virksomhed er underlagt revisionspligt, kan RH Revision hjælpe ved at gennemgå dine regnskaber. På den måde er der garanti for, at det regnskab, du indsender, er korrekt udført og giver et reelt billede af din virksomheds økonomiske situation samt aktiver og passiver.